/toplinie1-horn.jpg
Hvordan det lille land mellem fjordene blev til Horns Herred.

/horn.jpg
KONG HORN, KONG HANE
 
OG KONG BJØRN
 
I den Tid da der var mange Smaakonger i Danmark, regerede der en Konge ved Navn Horn over den Del af Landet, som efter ham fik Navnet Horns Herred; han havde sin Borg ved Skovsøen og drog ofte paa Vikingetog i fremmede Lande, hans Dronning hed Else og deres Søn Knud.
Horns Nabokonger Hane og Bjørn gjorde i hans Fraværelse ofte Indfald og plyndrede og anrettede Ødelæggelser, Kong Horn kom engang over dem og tilføjede dem et stort Nederlag, saa de maatte underkaste sig, men i Kampen faldt Kong Horns tapre Søn Knud; han blev begravet i den Høj, som efter ham fik Navnet Knuds Høj. Den følgende Sommer drog Kong Horn og hans Kæmper atter paa Vikingetog og overlod Borgens Forsvar til Dronning Else og en mindre Besætning af Mænd. Da Sommeren gik mod Slutningen, gik Dronning Else ofte op på en Høj og spejdede ud over Søen efter de ventede Skibe med hendes Mand og hans Kæmper; denne Høj fik siden Navnet Elses Høj. Imidlertid faldt Kong Hane og Kong Bjørn atter over Kong Horns Land og ødelagde hele den nordlige Del af det, den grusomme Kong Hane lod denne Gang hvert Menneske dræbe og hver Beboelse ødelægge. Dronning Else og hendes Jomfruer og Terner iførte sig Mandsklæder og deltog i Forsvaret af Kongeborgen ved Skovsøen, men denne blev omsider stormet og hele Besætningen nedhugget, hvorefter Borgen blev ødelagt og jævnet med Jorden. Faa Dage efter dette sejlede Kong Horn og hans Mænd ind i Isefjorden med store Skatte fra fremmede Lande, men saa, da de var gaaet i Land, den forfærdelige Ødelæggelse, der var anrettet.
En Terne, som ved List var undkommet med Knuds lille Datter Astrid og havde holdt sig skjult i Skoven, kom omsider frem og fortalte Kong Horn, hvad der var sket; denne svor nu en frygtelig Hævn over sine Fjender. Han nedgravede først sine store hjembragteSkatte i Nærheden af Sønnens Gravhøj, hvor de ligger den Dag i Dag, derefter bragte han Knuds lille Datter Astrid i sikker Forvaring. Da dette var bragt i Orden, sejlede han til Halsnæs med sine Vikinger og slog og fangede først Kong Hane, han lod ham halshugge og hans Hoved sætte paa en Stage paa det Sted, som derefter hedder Hanehoved; derefter slog og fangede han Kong Bjørn og lod ham behandle paa samme Maade, idet han lod hans Hoved sætte paa en Stage paa det Sted, som derefter hedder Bjørnshoved. Det følgende Foraar sejlede Kong Horn og hans Kæmper atter paa Vikingetog, men vendte aldrig mere tilbage. Hele den nordlige Del af hans Rige, som Kong Hane havde ødelagt, vedblev i mange Hundrede Aar at være en øde Skov, hvor vilde Dyr, Trolde og allehaande onde Væsener havde Tilhold.
Knuds Datter Astrid blev siden Sigurd Snogøjes Dronning og Moder til dennes Søn Hardeknud, hvis Søn Gorm den Gamle atter samlede Danmark til eet Rige.

Dette lille sagn slutter med Gorm den Gamle, som ifølge historie bøgerne regerede en del af Danmark til ca. 950.
 
Kilde:
Anders Uhrskov, Folkesagn 1922.
 
 
 
/Billeder/kulhus_kort_(10)_-_Kopi.jpg
Atlasblad udarbejdet i 1:20.000, tegnet i 1931-32  ©Kort- og Matrikelstyrelsen
Annemettes kommentar:
 
Da jeg første gang læste om skatten, der blev gemt og glemt - så flettede mine tanker sig helt naturligt ind i sagnet og blandede sig med fundet af Guldbrakteaterne ved Kitnæs - hvad ellers - det måtte da være den store guldskat fra 1966.
 
Men men Susanne har fortalt mig at Knuds høj ligger i nærheden af kysten ude ved Baunehøj Efterskole, og her findes også en sø - mine tanker må ændres - men ligger der mon stadig en stor skat ved Knudshøj i Skoven ?
 
Log ind | Sitemagic CMS