Fra s. 130: "Det var under påvirkning af pietismen *), at et almindeligt skolevæsen blev grundet i Danmark.
I deres iver for praktisk kristendom ville pietisterne tage sig af det enkelte menneske. Men de gjorde snart den kedelige erfaring, at de i mangfoldige tilfælde stødte på så stor uvidenhed, at de måtte erkende de gamle undervisningsformer for utilstrækkelige og ønske et ordnet skolevæsen for hele folket. Fattigforordningen af 24. september 1708, en frugt af pietismen, indeholdt tillige det første lovbud om folkeskolen - altså et skridt i ny og god retning, men forordningen fik desværre ingen synlig betydning. Pietisterne tabte dog ikke interessen for folkeoplysning. Mange præster og godsejere indenfor bevægelsen ivrede for skolers opførelse.
Sidsnævnte byggede sådanne spredt over det ganske land. Prins Carl - Frederik 4.s broder - opførte fx skoler på sin ejendom Jægerspris. På Svanholm gods indrettedes dog ingen - endnu. Også kongen selv var varm for sagen, hvilket især skyldes daværende slots- og sognepræst i Hillerød - senere (1737) Sjællands biskop - Mag. Peder Hersleb, som 1719 foreslog oprettelse af en skole i Annexet Nr. Herlev. Forslaget vandt bifald hos Frederik 4., der i årene 1721 - 1727 lod opføre 240 skoler på de kongelige godser, de såkaldte rytterskoler. Stadig kan meldes hus forbi her, da Horns Herred ikke hørte til ryttergodset. En god begyndelse var gjort da Frederik 4. lukkede sine øjne 1730. Men der var langt tilbage endnu. Christian 6. fortsatte imidlertid i faderens spor. Ved rescript af 25. februar 1735 blev det pålagt stiftsøvrighederne at indberette hvor mange skoler der fandtes på landet foruden de kongelige rytterskoler og på hvilke steder der endnu manglede skoler, samt på hvilken måde skolehus og lærerløn kunne tilveje- bringes. Resultatet heraf blev, at der for Sjællands stifts vedkommende var 71 (+ 113 rytterskoler). Det antoges endnu at mangle 175 skoler. I relation af 9. juni 1735 fra provsten P. Giødesen i Skibby, vedrørende
skolerne i Horns Herred meddeles som svar på rescript af 25. februar 1735:'For Kyndbye og Krogstrup sogne liggende under Svanholm er ingen schole som det og ikke endnu skal være afgjort, hvem Svanholm gård med tilliggende gods skal tilhøre, så er ikke at påtvifle at når gården får sin visse eiere, ungdommen jo med schole blifver forsynet '.
I 'forklaring hvor scholer forefindes og hvor de mangle her i Siellands stifft', dateret 20. oktober 1735, oplyses blandt andet at der 'mangler én schole i Kundbye [Kyndby] for Kundbye og Krogstrup menigheder '. 13. januar 1736 udsendtes kongelig forordning om konfirmationens almindelige indførelse (Konfirmationen havde været praktiseret frivilligt længe før). Hvad dette skridt betød rent kirkeligt og socialt tilhører en anden sammenhæng.
Skolemæssigt set er bestemmelsen identisk med en løftestang som hjalp til at bringe gærende tanker og planer over det døde punkt. Sagen var den, at forordningen strengt fastslog, at ingen aspirant kunne blive kon- firmeret førend han eller hun havde fået for- nøden religionsundervisning . Forudsætningerne herfor måtte søges blandt andet i læsefærdighed, som kun kunne opnås gennem regelmæssig og effektiv skolegang.
Herved virkede konfirmationens almindelige indførelse altså tilbage på børneundervisningen.
Den nye ejer af Svanholm, Andreas von der Lühe , beordrede sin ridefoged, Mouridtz Høeberg , til at tage sagen i sin hånd for det områdes vedkommende, som hørte under Svanholm gods. Høeberg talte med sogne- præsten Axel Nielsen Ursin , om spørgs- målet og de enedes om en drøftelse af emnet i Kyndby præstegård 27. februar 1737. Indbudt var nogle mænd fra Kyndby og Krogstrup sogne samt Venslev by i Ferslev sogn (en del af Svanholm gods lå i sidst- nævnte sogn). Man enedes om til stiftamt- mand og biskop at afgive følgende erklæring: