Landerslev Skole
 
 
 
Min mands skolegang
 
Fortalt af Carl til hans hustru Aase.
 
Jeg er født i 1938 og startede min skolegang på Nordre Banevejens skole i Hillerød, men det var under den tyske besættelse, og en dag fandt tyskerne på, at de ville have min skole, så pludselig kunne vi se tyske vagtposter udenfor skolen, og vi elever blev flyttet til en anden skole i byen, nemlig Marie Mørks skole.
 
I løbet af mit første skoleår flyttede mine forældre og jeg til Landerslev, så i stedet for en stor byskole, kom jeg til at gå i en meget lille skole, nemlig Landerslev skole.
 
Det var en voldsom omvæltning fra en stor byskole med en masse lærere og elever. Skolen var en tidligere rytterskole, bygget i 1724, og den bestod af kun to klasselokaler. Her boede frøken Aspe i den ene ende af skolen, og med i min skolegang skulle vi elever også hente brænde ind til skolestuen og frøkenens lejlighed, vi måtte skovle sne om vinteren, og der fandtes ingen skolebusser. Det betød, at jeg måtte gå 3 km fra vores gård, Lille Moselund; til skolen, og det var grusveje, som tit var meget plørede. Om vinteren blev det endnu mere vanskeligt, fordi der dengang faldt rigtig meget sne, så tit kunne vi ikke bruge vejene, men i stedet måtte vi forsøge at gå over markerne.
Vi gik i skole 3 timer hver dag, og der sad to klasser i samme lokale.
Frøken Aspe lagde meget vægt på, at vi lærte at skrive med strakt fingerstilling, så hvis vi kom til at bøje fingrene, slog hun os over hånden! Gymnastik foregik kun om sommeren, hvor vi kunne bruge skolens legeplads.
 
Efter de tre første år på Landerslev skole flyttede jeg til Femhøj skole, som havde 4.-5. og 6. klassetrin. Her var 2 mandlige lærere, nemlig førstelærer Dengsøe Jensen og andenlærer Schjak. De boede også på skolen. Nu skulle jeg gå i skole hele 6 timer hver dag, men det var kun tale om at gå i skole hver anden dag, så det ene år gik jeg i skole mandag, onsdag og fredag. Næste år blev det så tirsdag, torsdag og lørdag. Om vinteren mødte vi først kl. 9, og om sommeren skulle vi begynde kl. 8.
 
Jeg blev mest undervist af Dengsøe Jensen, som foruden at være lærer, også var organist i Gerlev Kirke. Han var derfor tit væk, når der var kirkelige handlinger. Var der begravelser eller bryllupper, fik vi bare fri. Vi fik sjældent vikarer, men når Dengsøe Jensen i længere perioder var indlagt på Nykøbing Sjælland Sygehus, fik vi en vikar, som ellers arbejdede på Jægerspris Lejrens kontor. Når vi havde frokostpause, sendte han altid en af eleverne til købmanden for at købe en rød Tuborg til ham.
 
Klokken 10 kom mælkemanden kørende ud til skolen med sin hestevogn, og så kunne vi købe en mælk eller kærnemælk, men om sommeren var mælken ofte meget lunken.
 
Ud over at gå i skole hver anden dag, skulle vi i skoletiden også arbejde for Dengsø Jensen. Vi skulle grave hans have, lægge kartofler, luge, plukke æbler, og på skift bære brænde ind og fyre i kakkelovnene.
Heller ikke her havde vi rigtig gymnastik, men om sommeren lånte vi en græsmark hos en af bønderne, så vi kunne spille bold, når vi dog først havde samlet kokasser op. Ville man lave rigtig gymnastik foregik det i fritiden, hvor der var vintergymnastik på Gerlev Konditori,(senere Gerlev Kro).
 
Hver skoledag startede med morgensang og solosang. Dengsøe Jensen spillede både orgel og violin, og han lagde megen vægt på, at vi lærte salmevers udenad. Som regel kom han 5-10 minutter for sent hver morgen, iklædt sin slåbrok
 
Når vi så havde overstået morgensangen, uddelte han regneark til alle elever, hvorefter han forsvandt ind i sin lejlighed for at blive vasket og få morgenmad. Når timen var forbi, dukkede han op igen og beordrede os til frikvarter, og så havde han ofte rester af æg siddende i mundvigene.
 
På Femhøj skole var der ikke mange muligheder for at dygtiggøre sig, fordi skolen på mange måder var mindst 100 år tilbage i forhold til de muligheder, datidens børn fik. På Femhøj afhang det tilsyneladende helt af skolens daværende lærerkræfter. Der var f.eks. materiale til fysikundervisning, men jeg fik aldrig en eneste fysiktime. Skoleskemaet indeholdt kun fagene: Dansk, regning (ingen form for matematik), bibelhistorie og geografi.
 
Jeg husker ikke, at vi fik undervisning i hverken engelsk, historie, matematik eller biologi. Der var utrolig megen udenads læring, og en stram disciplin. Dengsøe Jensen var bestemt ikke bange for at uddele øretæver, enten med en flad hånd eller en knyttet hånd. Jeg fik en enkelt gang en velfortjent lussing, fordi det lykkedes mig med en slangebøsse at skyde kridtet ud af hånden på Dengsøe Jensen. Det var et utrolig perfekt skud, men så vankede der til gengæld også…
 
Hvert år havde vi årsprøve, hvor vi fik besøg af præsten og skolekommissionsformanden, som vel nok skulle bekræftes i, at vi fik en tilfredsstillende undervisning. De to herrer overhørte os i både dansk, regning og bibelhistorie.
 
Med de seks timers undervisning hver anden dag, kunne man tro, at jeg holdt fri de andre dage, men sådan var forholdene ikke dengang. Der var hårdt brug for min arbejdskraft hjemme på gården, hvor dyrene skulle passes og markerne dyrkes, så jeg måtte arbejde som ulønnet karl på gården. Desuden var jeg heldig at få et job som bybud hos Foght Sørensen i Frederikssund.
 
Efter 6. klasse måtte jeg stoppe min skolegang. Mange elever med velhavende forældre var så heldige, at de i stedet for at gå på Femhøj skole blev flyttet til Realskolen i Frederikssund, men så heldig var jeg desværre ikke. Derfor måtte jeg ud at arbejde, da jeg var 13 år gammel. Det var ikke nemt at få en højere uddannelse efter tre år på Femhøj skole, så jeg startede først som landvæsenselev på Orebjerg Gods, da jeg var blevet konfirmeret, altså da jeg var 13½ år gammel.
 
Da jeg sluttede mit aktive arbejdsliv, havde jeg uddannet mig til biotekniker, forskede i hudsygdomme på Løvens kemiske Fabrik og blev senere ansat som driftleder samme sted. Men det krævede mange timer på aftenskole og mange kurser, inden jeg nåede så langt, for folkeskolen i Jægerspris var unægtelig en meget dårlig ballast for en karriere i erhvervslivet.
 
Hilsen fra
 
Carl Friedrichsen
 
 
 
 
 
Skoleprotokollen fra  1778
 
Sider fra den gamle skoleprotokol som Prins Carls i 1778 forlangte at læreren skulle føre.
Protokollen indeholder navne på forældre og deres børn, som er fra før der kom Folketællinger i Danmark.
Protokollen indeholder oplysninger om børnenes evner til at læse og stave.
Man kan også se her, hvornår de blev konfirmeret.
Læs mere om den gamle protokol og skolerne på den tid i bogen Prins Carls Skoler i Jægerspris.
/Landerslev/Landerslev_Skoleprotokol_1778_3.jpg/Landerslev/Landerslev_Skoleprotokol_1778_4.jpg/Landerslev/Landerslev_Skoleprotokol_1778_5.jpg/Landerslev/Landerslev_Skoleprotokol_1778_6.jpg/Landerslev/Landerslev_Skoleprotokol_1778_7.jpg
Log ind | Sitemagic CMS