”Ivan – og Putin – ved hvor du bor”
30 september kl. 19:30 i Rejsestalden.
Foredrag af Niels Jensen, Kgs. Lyngby,
Ivan – og Putin – ved, hvor du bor
Foredrag om de østeuropæiske angrebsplaner mod Danmark og Danmarks geostrategiske position som ”prop” i adgangen til Østersøen.
De danske stræder – Øresund, Storebælt og Lillebælt – har gennem
århundreder været – og er stadig et sikkerhedsproblem for Danmark – ikke mindst i lyset af den igangværende konflikt i Østeuropa.
Niels Jensen skriver om sig selv: jeg har en fortid som efterretningsofficer i det danske forsvar under Den kolde Krig. Med udgangspunkt i den hemmelige russiske kortlægning af Danmark under Den kolde Krig – og tiden, der fulgte, har jeg udarbejdet et foredrag
”Ivan – og Putin – ved hvor du bor”.
I forbindelse med foredraget medbringer jeg en lille udstilling af
hemmelige russiske kort over jeres lokalområde, plancher, fotografier og
efterretningsoversigter.
Dette materiale har været klassificeret i mange år som FORTROLIGT, HEMMELIGT, YDERST HEMMELIGT og TOP SECRET.
Materialet stammer fra Central Intelligence Agency, Forsvarets Efterretningstjeneste, kilder i Baltikum samt svenske og britiske kilder.
Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål og debattere emner i relation til dagens situation.