Gerlev

Historisk Forening har skrevet en bog om Gerlev: se her! Gerlev 1 og 2
 
/Gerlev/Koebmand-Gerlev.jpg
Købmand Carlsens forretning

      Gerlev
Den nordlige del af Horns Herred har i Middelalderen været skovdækket, mens den sydlige del har været opdyrket siden vikingetiden. Landsbyernes navne giver et fingerpeg om, hvornår landsbyerne blev grundlagt. Horns Herred rummer mange landsbyer med endelser som -by (Skibby, Dalby) samt -rup eller -strup (Krogstrup, Bonderup) og navne, der ender på -lev (Venslev, Gerlev).
Landsbyer, der ender på -by eller -strup regnes for grundlagt i vikingetid og tidlig middelalder.
Landsbyer, der ender på – lev - regnes for endnu ældre, fra yngre jernalder cirka 400-600 e.Kr.

Gerlev hører altså til gruppen af særlig gamle landsbyer. Fælles for dem er, at de ofte ligger på de bedste jorder. Da de yngre landsbyer blev grundlagt, skete det typisk på dårligere jord og med ringere beliggenhed. De bedste pladser var optaget.

Gerlev tusindvis af år gammel
Nye arkæologiske undersøgelser bekræfter formodningen om Gerlevs høje alder.
Et par hundrede meter øst for kirken, blev der i 2006 fundet mange spor af tidlig bebyggelse både fra bondestenalder, bronzealder og yngre jernalder. Det er nærliggende at forestille sig, at forgængerne for Gerlev landsby var placeret her.
Oldtidens landsbyer rykkede lidt rundt i landskabet med et par århundreders mellemrum. Det var først, da landsbyerne blev kirkebyer, at de fik en permanent placering.

Den ældste skriftlige omtale af Gerlev er fra 1288 – hvor byen kaldes Gierthaelef. På den tid må der have ligget mindst en hovedgård i byen. Fra 13-1400-årene underskriver flere væbnere sig nemlig til Gerlev. Omkring 1500 er det vistnok slut
– i 1507 omtales Gerlev Hovedgård som øde.



Landsbyen bevarer sin form med
en stjerneudskiftning

Landsbyens udseende omkring 1700 kendes fra kortmateriale. Man ser, at Gerlev var en såkaldt fortelandsby med gårdene placeret omkring en fælles åben plads – forten – med gadekæret i midten.

I slutningen af 1700-årene blev Gerlev udskiftet. Det vil sige, at de enkelte gårdes jorder blev samlet omkring hver ejendom.
I Gerlev skete det ved, at dele landsbyjorden omtrent som man deler en lagkage. En såkaldt stjerneudskiftning med landsbyen i midten. Det betød, at der ikke var behov for at flytte gårdene ud på markerne. Og derfor har Gerlev landsby stadig meget af sin middelalderlige byplan bevaret.
 
 
/Gerlev/gerlev-kort.jpg
     Artikkel om  Jernskægs Sejlstampe:
/Gerlev/seglstampe1.jpg
       Lige et par oplysninger mere om Jens Peter Jernskægs seglstampe.
       Jeg fandt den på marken i forbindelse med plantning af læhegn, IKKE med metaldetektor, som de skriver.
       Fundet blev gjort den 24.marts 1998.
       venlig hilsen
       Bodil
 /Gerlev/seglstampe_2-1.jpg
Forstørret udtegning af aftryk af seglstampen.
Teksten lyder:
S.Petri Iohannis (Sigillum Peder Jensen)
Datering midten af 1400 tallet
 
 
 
Log ind | Sitemagic CMS