Lyngerup

Historisk Forening har skrevet en bog om Lyngerup: se her! Lyngerup 1 og 2

Lyngerup pr. Krogstrup, benzintank, busskur og barber Magnus Pedersen

Fra at være et lille bondesamfund med husmænd og gårdmænd tog udviklingen i Lyngerup for alvor fart i midten af 1800-tallet.
I 1999 er de gårdnavne som knytter sig til Lyngerup ejerlav Makkegård, Møllegården, Hingstrupgård, Tagegård, Lyngerupgård, Hjemmegård, jydegård. Elmegård og Mejerigården.
I 1880 blev der oprettet en privatskole i byen. Da gårdejerne ikke var tilfredse med skolerne i Landerslev og Gerlev, ansatte de selv en lærer her i Lyngerup. Det lille gule hus på venstre side af landevejen, når man kommer fra Gerlev, var skolebygningen. Efter ca. 20 år stop pede skolen og børnene kom igen til de kommunale skoler og huset blev lejet ud til byens politibetjent S. M. Petersen.
I 1858 byggede Simon Hansen møl len og indrettede bageri på Møllegården. Møllen arbejdede i næsten 100 år, men blev i 1956 revet ned, da der ikke var behov for mølleri længere. Møllen lå øst for mejeriet, og i dag er der kun fun damentet tilbage.
I 1888 blev Andelsmejeriet Horns Herred opført, og nu satte Andels bevægelsen for alvor ind i Lyngerup. Mejeriet fungerede frem til 1970, hvor det blev nedlagt. Bygningerne blev solgt til Frederiksborg Fløde Is, - som lukkede i 1995. I dag er her udsalg af oste, hjem- melavet is og bolsjer. Det er Hansen IS der nu driver det gamle mejeri.
Byens ene købmandsforretning blev opført i 1929 og lå ved siden af møllen og mejeriet. I huset var også herrefrisør, og fra 1943 til 1972 var her postkontor - pr. Krogstrup.
I en kort periode var der fra 1890 jernstøberi i byen.

Da støberiet blev nedlagt overtog sadelmager Pagh bygningen til værksted.
Byens andre erhvervsdrivende boede spredt i byen, det var slagteren, to skomagere, og en træskomager, en cykelhandler, urmager, dyrlæge, væver, vaskeri og rullestue, bageri og smedje.
Togene på Midtbanen kørte fra 1928 til 1936 vest om Lyngerup. Der kunne kun blive til et trinbræt her, desværre ikke station, men det var der jo både i Krogstrup og i Femhøj.
I 1943 fik Horns Herreds Rideklub et stort ridehus i Lyngerup. Det gav et vældigt opsving i hesteavl og ridesport. Huset blev opført for penge, der var skænket af borgere i hele Horns Herred.
I huset på Gl. Dalbyvej 1 var der i 1900-03 ølbryggeri. Her indrettede Iohs. Petersen købmandsforretning, og her fik Lyngerup i 1930 sin første benzinstander, ved pølseboden. Det var også her på Gl. Dalbyvej tømrer Erik Pedersen drev sin virksomhed.
I en årrække forhandledes campingvogne i et stort center på Mejerigårdsvej . Nu er her et stort loppemarked inden døre, som tiltrækker mange kunder fra nær og fjern. Det er desværre lukket ned i 2012.
Hvor tømrermester Christian Nielsen engang havde sin forretning overfor mejeriet, er nu en bilforhandler.
I den sydlige del af Lyngerup på Søndervangen byggedes parcelhuse fra omkring 1960.
I 1968 blev benzintanken bygget, først ESSO og så DK-tanken, der nu fungerer som byens nærkøbmand, og drives af Superbrugsen i Jægerspris.

Viadukten i Lille Lyngerup - en lille rest af Midtbanen

Lyngerup sti august 2014. Jørgen Olsen har gang i græstrimmeren - mens Karen ser til!

Lyngerup er formentlig grundlagt i 1100-1200-tallet. Landsbyen slår rod, dels på det lave område mellem de to vådområder, dels på højderyggen Langebakken, hvor der allerede i 1300-tallet var placeret en vindmølle. Det ene vådområde strækker sig mod nordvest over Orebjerg til Isefjorden, det andet mod sydøst mellem Tørslev og Skuldelev til Roskilde Fjord.
Kilder nævner mange forskellige stavemåder for byen:
i 1310 Lungæthorp, i 1430 Liungrop,
i 1468 Lyngrup, i 1480 Liungerop,
i 1844 Lyngerup. Bynavnets første led (Lynge-) antyder "Lyng-bevoksning",navnets andet led (-rup) torp / udflytterby.

Offentlig adgang
til den ca. 2½ km. lange trampe- og ridesti rundt om den stjerneudskiftede

Jydegaards marker.
Motorkørsel er ikke tilladt.

Stien er i 2008 /2009 udlagt og tinglyst i en bredde på 2 meter fra skel til naboer af ejeren af Jydegården,
Karen Olsen, der repræsentere slægtens eje af gården i ca. 200 år. Stien er under tilsyn af Historisk Forening i Jægerspris og kan benyttes fra sol står op - til sol går ned - hele året rundt af enkeltpersoner og grupper – børn, unge og ældre, der hjælper til med at holde stien ren for affald, dåser, flasker og lignende.

Skilte på stisystemet: Desværre er mange af skiltene væk i forbindelse med ny vejføring i 2018.

1 Lyngerup ligger på det smalle stykke land mellem
vådområdet, der strækker sig til Orebjerg og
Isefjorden, og vådområdet, der strækker sig
mod Tørslev og Skuldelev til Roskilde fjord.
Landsbyen nævnes første gang i skriftlige kilder i
1200-tallet. I 1310 staves byens navn Lungæthorp,
i 1430 Liungrop, 1 1468 Lyngrup, i 1480 Liungerop
i 1844 Lyngerup.
Forledet antyder ”Lyngbevoksning”, endelsen, rup, at
det er en torp eller udflytter by formentlig fra 1100 –
1200-tallet.

2 I adskillige århundrede har landsbyernes jorde været
drevet som trevangsbrug. Det vil sige i 3 vange: 1 til
byg 1 til rug og 1 til græs eller brak i om drift. Hver
vang var opdelt i åse og agre, hvor hver gård havde
andel i hver ås, hvilket betød, al den enkelte gård
kunne have sin jord liggende 25-30 forskellige steder.
I andre landsbyer helt op til 80-90 steder.
Trevangsbruget brydes op med udskiftningen i 1780erne,
hvor hver gård fik samlet jorden i et stykke.
I Lyngerup er det en stjerneudskiftning. Hvor gården
forbliver i landsbyen med den samlede jord foran sig.

3 På dette sted mødes de 3 godser Selsø, Svanholm og
Jægerspris (Abrahamstrup), ligesom sognene
Skuldelev, Krogstrup og Gerlev og de gamle
kommuner Skuldelev-Selsø, Kyndby-Krogstrup og
Gerlev Dråby.
Det er meget gamle skel linier og usædvanligt, at en
landsby er delt mellem 2 sogne: Krogstrup og Gerlev.
Højderyggen her danner vandskel, så det nedsivende
regnvand løber mod henholdsvis Isefjorden og
Roskilde Fjord.
Indtil udskiftningen af jorderne i 1780 gik der en vej
fra Lyngerup over Jydegaardens marker mod de meget
ældre landsbyer Skuldelev og Onsved.

4 Landsbyens 8 gårde blev fra begyndelsen af 1800
tallet forsynet med gårdnavne – her nævnt sydvest

om byen:
Tagegaard, Lyngerupgaard (der oprindelig lå tæt ved før nævnte) Hjemmegaard, Makkegaard,

Hingstrupgaard, Elmedalgaard, Mejerigaard
(hvor Horns Herreds Andelsmejeri begyndte i 1870erne) og Jydegaard.

De fire sidst nævnte medbrændte sammen med nogle
huse i den store landsbybrand i maj 1847, hvorefter
Elmedal og Mejerigaarden blev flyttet ud på de
tilhørende marker, medens de to andre mod betaling
fik lov at bliver inde i landsbyen.
Møllegaarden, der havde et mindre jordtilliggende
byggede mølle i 1856, men møllervirksomhed i
Lyngerup strækker langt tilbage i tiden.

Undervejs passerer man "STAMPERØGLE DYS"
et fredet højanlæg, der blev opført for 5500 år siden -
anlægget må betrædes hensynsfuldt -
pas på flora, fauna og ælde!

5 Dette højanlæg er ca. 5500 år gammelt. Det har
”langhøjens” ovale form.
Det har det åbne dyssekammer, og det er omkranset af en stenrække.
Det hører til i perioden hvor jæger, samler og fangst-
folket afløses af agerbrugsfolket. Man opdyrker jorden og sår korn – bliver mere fastboende og får fælles leve og gravskikke i nordlige Polen og Tyskland, Danmark og Skåne.
Det er tragtbæger – en ny slags keramik med
tragtformet hals, der giver navn.
Det varer 300-400 år. Hvorefter jættestuen tiden
sætter ind.

6 Her på dette sted ved vangeskellet mellem Skuldelev og Lyngerup – mellem Jægerspris og Selsø godser – stod en vildtbanepæl, der angav Jægerspris
stormandens jagtområde og hans alene!
Der var strenge regler for fæstebøndernes skyldighed
over for konge eller stormand – jagtret og vildt var en
af dem.
Vildbanepælen stod i det stendige, som i 1770erne
blev opsat hele vejen rundt langs trampestien, men som har lidt stor overlast i de seneste 60 år.

Få vildbanepæle står tilbage på deres oprindelige
sted, men mange ved museer og arkiver.

7 Marknavne i Lyngerup før udskiftningen i 1780.

Broe stykker       Vey agre
Gåse stykker       Dysse holm
Wose agre           Langberg mose
Snogerøyler        Øl kone holm
Gamleropper     Stamperøyler
Wose mose         Kors agre
Dyvedalene        Dals agre
Leeds agre          Gaase agre
Makkeland         Skaderøyler
Kors agre            Sønneslave
Mølle agre          Fugle agre
Leergravs agre   Oldyvle
Boune agre         Løn stykker
Tokker                 Skølleberg stykker
Kulkier stykker

8 Med udskiftningen af jorden i 1780erne fik hver gård samlet sin jord i et stykke, men ikke helt. Alle gården skulle have del, i de græsrige engarealer, tørvemoser i vådområderne og dyrlægen plads til sin hest.
Jydegaarden fik engarealer både i det nordvestlige og
det sydøstlige vådområde – 3 tdl. hvert sted og
dyrlægen lodden lige bag pælen her.

Navnet Tagemosen i det sydøstlige vådområde kan
dække over ”allemandsretten” til at skære tørv – den
fattiges adgang til brændsel.

Læs mere om Jydegaarden og Lyngerup i foreningens to bøger om samme.