I 1855 fredede Staten denne langdysse fra Tragtbægertiden ca. 3.900 til 3.400 f. Kr. Stensætningen er i randen af anlægget er meget ødelagt, så den oprindelige størrelse, kan der kun gisnes om. Ved opmålingen i 1873 var længden 15,69 meter og bredden 10,5 meter.
I 1942 foretog National Museet en restaurering, og man konstaterede, at der som på yderside også er på stendyssens indersider er adskillige skåltegn – halvkugleformede fordybninger, der nu er opmalet med gul farve.
Besøg til dyssen er tilladt, når afgrøderne på marken ikke bliver beskadiget.