Orebjerg
 
/Orebjerg/orebjerg-1.jpg
 
Orebjerg
Orebjerg er en gammel gård, som nævnes første gang i 1329. Gården ligger i Krogstrup Sogn.
Hovedbygningen er opført i 1780 og ombygget i 1856.
Orebjerg Gods er på 406 hektar -224 tdr. land.
Godset stammer fra 12 -1300 tallet, men nævnes første gang 1329, hvor det fungerede som sædegård og tilhørte Peder Grubbe. Godset lå dengang på en holm omgivet af vådområder, der gav en naturlig beskyttelse mod fjender. Resterne af voldstedet kan stadig ses som vandløb og søer i den store have bag hovedbygningen. Den nuværende 3 fløjs hovedbygning er opført i 1780 og ombygget til engelsk landskabsstil i 1856.
Der er ingen adgang til godset, der er i privat eje.
Gennem porten til gårdspladsen kan hovedbygningen betragtes. Over for godset ses det specielle vandtårn, som er bygget omkring 1922
Den spændende historie om den gamle gård, der i løbet af middel-alderen blev delt i 4 mindre gårde og senere samlet igen til en gård, de mange ejere og om deres liv her, kan læses i Historisk Forenings årbog 1998 ”Herremænd på Orebjerg”
Der er rigtig mange foto fra perioden omkring 1920 til 1950. Sidebygningen sættes i stand.
 
Ejere af Orebjerg:
(1327-1336) Peder Grubbe
(1336-1386) Peder Pedersen Grubbe
(1386-1396) Hemming Jensen Krag
(1396-1412) Margrethe 1.
(1412-1609) Kronen
(1609-1625) Breide Rantzau
(1625-1635) Kaj Rantzau
(1635-1641) Anne Lykke gift Rantzau
(1641-1655) Frantz Lykke
(1655-1660) Christence Lykke gift Brockenhuus / Frantz Brockenhuus
(1660-1667) Christence Lykke gift Brockenhuus
(1667-1689) Frederik von Arenstorff
(1689-1698) Augusta Elisabeth von Rumohr gift von Arenstorff
(1698-1735) Christian von Arenstorff
(1735-1745) Adolf Andreas von der Lühe
(1745-1746) Christian 6.
(1746-1748) Frederik 5.
(1748-1763) Jonas Jørgensen de Svanenskiold
(1763-1798) Niels Jørgensen de Svanenskiold
(1798-1801) Johanne de Neergaard gift de Svanenskiold
(1801-1805) Peder Jørgensen de Svanenskiold
(1805-1821) Preben Bille-Brahe
(1821-1827) Den Danske Stat
(1827-1854) O.G. Müller
(1854-1880) Johan Friedrich Hellmers
(1880-1914) Carl Johan Hellmers
(1914-1922) H. Madsen
(1922-1938) Ferdinand Theodor Alsing
(1938-1947) Slægten Alsing
(1947-1975) Helge E.A. Palsbøll
(1975-1992) Claus Palsbøll
(1992-1995) Jørn E. Jensen
(1995-2003) Jørn E. Jensen / Jeppe L. Jensen / Thomas J. Jensen
(2003-) Pagterold ApS v/a Jørn E. Jensen / Thomas J. Jensen /
Bent Jeppesen
 /Orebjerg/orebjerg-2.jpg
Log ind | Sitemagic CMS