Over Draaby

/Over-Draaby/odr1947a.jpg
Frederiksborg Amts Avis skrev den 8. november 1957
Georg Poulsen, 50 år.
I dag fylder købmand Georg Poulsen, Over Draaby, 50 år.
Georg Poulsen, der er jyde, har nu i snart mange år drevet købmandsforretning i Over-Draaby, og han har forstået at få virksomheden til at blomstre. De mange kunder har ikke alene lært ham at kende som en dygtig og pålidelig forretningsmand, men også som et beskedent og venligt menneske, der er respekteret og afholdt af alle, der kender ham.
 En af Georg Poulsens store fritidsinteresser er skakspillet. Indenfor dette felt er han kendt som en meget dygtig spiller. Han har i mange år været helt i toppen indenfor skaklivet i Nordsjælland. Ikke så få gange har han efterhånden været amtsmester. bl.a. de to sidste år. Indenfor skaklivet er han kendt som en rigtig sportsmand, der helst holder sig beskedent i baggrunden. Det med skak ligger i øvrigt til familien, idet hans bror, Christian Poulsen, er tidligere danmarksmester og spiller på landsholdet i skak.
 /Over-Draaby/købmand.jpg
Log ind | Sitemagic CMS