Storgaarden
 
/Storgaarden/Storgrden.jpg
 
Storgården
i Krogstrup sogn, Horns Herred. Matr. nr. 12 a m. af Dalby. Gården ligger 2½ km N-V for Krogstrup Kirke.
Det samlede areal udgør ca. 350 tdr. land (193 ha), der fordeler sig således: Ager: 282 tdr. land (155% ha), skov: 40 tdr. land (22 ha), eng 12 tdr. land (6% ha), frugtplantage: 8 tdr. land '(4% ha) samt have, park, gårdsplads m. m.: 8 tdr. land (4% ha). Hrtk.: 30% td.
Agerjorden, der er samlet ved gården, består overvejende af sand-blandet muldjord på blandet underlag.
Terrainet er jævnt, kultur og gødningskraft god. Skovens bevoksning er blandet.
Der er en god jagt på Storgården. Der findes råvildt og er i øvrigt en passende bestande af harer, fasaner og agerhøns, ligesom der normalt er et godt andetræk og en del skovduer.

Den fritliggende gamle hovedbygning var opført af gulkalket grundmur med høj kælder. Den havde tegltag, frontspids og rummede en stor og god bolig med nutidens bekvemme-ligheder. I den del af hovedbygningen var indrettet bolig til gift bestyrer.
Avlsbygningerne er gode, velholdte og moderne indrettede huse, alle med fast tag (pandeplader og eternit). Laden er ombygget i 1942, og i 1952 byggedes en ny svinestald vest for gården. I den østre længe er indrettet værelser til elever (bad, el-opvarmning osv.). Gården er fuldt mekaniseret, såvel med kørende som fast materiel (mejetærskere, korntørreri og silo til 4.000 tdr. korn). Gården drives kvægløst.
Den gamle hovedbygningen nedbrændte i 1973, men en ny og moderne hovedbygning pryder i dag Storgården.
Storgårdens ejere:
(1748-1763) Jonas Jørgensen de Svanenskiold
(1763-1798) Niels Jørgensen de Svanenskiold
(1798-1801) Johanne de Neergaard gift de Svanenskiold
(1801-1805) Peder Jørgensen de Svanenskiold
(1805-1821) Preben Bille-Brahe
(1821-1827) Den Danske Stat
(1827-1854) O.G. Müller
(1854-1882) Otto Müller
(1882-1899) Jens Christian Bille-Brahe
(1899-1901) Preben Vilhelm Bille-Brahe
(1901-1909) Frederik Lassen Landorph
(1909-1914) Ch. H. Christensen
(1914-1920) C. Ulrich Petersen / H. Riis Hansen
(1920-1930) Elias J. Eliasen
(1930-1970) A. Rand
(1970-2007) Karsten Falkentoft
Log ind | Sitemagic CMS