Landerslev Årbog 2020
I årbog 2020 fra Historisk Forening i Jægerspris befinder vi os fortsat i Gerlev Sogn, men har bevæget os et stykke mod vest til landsbyen Landerslev og Landerslev Ejerlaug, som udgør landsbyen med omliggende ejendomme og jorder. Mod vest møder vi et kuperet område gennemskåret af lave områder, der fra gammel tid gjorde det muligt at sejle ind fra Isefjorden.
Indtil slutningen af 1950’erne var Landerslev en landsby bestående af en bykerne med ejendomme, hvor der blev udøvet forskellige former for håndværk og handel. Der fortælles om smedene og deres familier, der helt op til vor tid var en vigtig funktion i en lille landsby.
Ellers var livet domineret af de gamle fæstegårde inde i byen, og gårdene ude på ”marken”. Inde i byen stifter vi bekendtskab med Stenshøjgaard, Valknudegaard og Hvidhøjgaard, og uden for byen møder vi Højager, Brødhøjgaard, Mosegaard, Moselund, Søgaard og Skabelsbjerggaard.
Fra omkring starten af 1900-tallet foretog det offentlige jordopkøb, og der opstod flere nye ejendomme, nemlig Haabet, Byagergaard og Hyldehøj mod nord. Mod vest lå ejendommene Strandhøjgaard, Dyssegaarden, Orebjerglund og Ll. Moselund samt en ejendom mod syd i Lille Lyngerup.
Ejendommene i Landerslev har hver sin historie, og flere af dem har været beboet af de samme familier i generationer.
Historisk Forening har anetavler på de fleste af disse familier, som vi gerne deler med de læsere, der interesserer sig for slægtsforskning.
Centrum i byen var skolen, der har eksisteret siden 1724. Fra 1800-tallet og frem til skolens lukning i 1954 var ansat flere lærere, hvis eftermæle satte spor i det lille samfund.
Der er spændende og personlige historier fortalt af tidligere elever.
Ligesom i andre landsbyer var gadekæret et naturligt samlingssted for byens børn og unge. Gadekæret blev fyldt op, da der blev klaget over lugtgener, og er nu et grønt område midt i byen.
Fra omkring 1960 begyndte Landerslev at forandre sig. Der opstod fabriksvirksomheder, som gav arbejde til mange borgere. Den almindelige udvikling i samfundet med bebyggelse af villakvarterer ”ramte” også Landerslev. I den vestlige del af byen opstod parcelhuskvarterer med vejnavnene Bygtoften, Havretoften og Rugtoften. Ud mod Isefjorden skød et stort sommerhusområde op, der er sammenbygget med sommerhusbebyggelsen i Over Dråby. De gamle gårde i sommerlandet er nu næsten forsvundet eller integreret som bolig eller sommerhus. Parcelhuse og sommerhuse er relativt nye, og er derfor undladt i denne bog.