Jægerspris Hovedgaard
Dråby sogn, Horns Herred. Matr. nr. 1 a m.fl. af Jægerspris Hovedgaard. Slottet og gården ligger ved Jægerspris by.

Ejer: Kong Frederik VII's Stiftelse.
Jægerspris Gods har i 1966 et samlet tilliggende på 5.470 tdr. land (3.017 ha), herunder Jægerspris Slot samt StifteIsens bygninger og parken: 25 tdr. land (14 ha), Jægerspris Hovedgaard: 732 tdr. land (404 ha), Christiansminde: 653 tdr. land (359 ha), Louiseholm: 270 tdr. land (149 ha), Egelundsgaard: 190 tdr. land (105 ha).

Jægerspris Slot består af tre fløje, af hvilke nordfløjens midterparti med det høje tårn er fra det gamle Abrahamstrup og således slottets ældste parti. Sydfløj en og trappetårnet ved denne er opført af Christian den 4', medens de to tårne mod syd er bygget af Frederik d. 5', og østfløjen, der forbinder de to nævnte fløje, er opført af Christian d. 6', efter at hans farbroder, prins Carl, havde ladet foretage betydelige ændringer og restaureringer.

Jægerspris Hovedgaard har et areal på 732 tdr. land (404 ha), der fordeler sig således: Ager: 606 tdr. land (334½ ha), eng: 120 tdr. land (66 ha) samt have, gårdsplads m. m.: 6 tdr. land (3½ ha). Hrtk.: 77 tdr.

Agerjorden, der ligger samlet syd og nord for gården, er af ret forskelligartet bonitet, overvejende sandmuld på sand- og grusunderlag. Terrainet er dels jævnt, dels let kuperet, kultur, gødningskraft og dræning god. Engarealet er strandeng af jævn bonitet.

Jægerspris Skovdistrikt er et af landets største og smukkeste; selve Jægerspris Skoven er berømt for sine "tusindårige ege«. Af skovdistriktets bevoksning er i 1966 godt 600 tdr. land gammel bøg, små 200 tdr. land er eg, 900 tdr. land er løvtræ af forskellig art, og ca. 1200 tdr. land er nåletræskulturer i forskellige aldersklasser, medens resten er ubevoksede arealer.

Jægerspris Avlsgård har gode, grundmurede bygninger. Hovedbygningen er i et stokværk med frontspids og tag af tegl; den rummer en stor og herskabelig lejlighed. Avlsbygningerne er rummelige og velindrettede, alle belagt med fast tag. Der hører 3 huse til gården.

Jægerspris er en gammel hovedgård, der i middelalderen fremtræder i historien under navnet Abrahamstrup. I begyndelsen af det 14' århundrede var gården krongods, men senere kom den i adelseje, indtil dronning Margrethe atter bragte den ind under kronen, hvorefter den var kongeligt len indtil 1673, da den af kong Christian d. 5' overdroges til den kongelige overjægermester, Vincent von Hahn, der i 1677 ændrede navnet til Jægerspris.

Kongen, der var en lidenskabelig jæger, fortrød imidlertid, at han havde skilt sig af med dette pragtfulde jagtrevier, og nogle år efter købte han godset tilbage. Senere overlod han Jægerspris til sin søn, kronprins Frederik, der efter at være blevet konge overlod gård og gods til sin broder, prins Carl, der sammen med sin søster, prinsesse Sophie Hedvig og kronprinsen, den senere kong Christian d. 6', tog fast ophold på slottet efter at have trukket sig tilbage fra hoffet i Kø­benhavn på grund af deres misbilligelse af kongens forhold til Anna Sofie Reventlow.

 Efter. kongens død lod Christian d. 6' Jægerspris Slot indrette til sommerbolig for sin søn, kronprins Frederik, der som konge overlod Slottet til sin dronning Louise, og efter hendes død til sin anden dronning, Juliane Marie. Kongen interesserede sig levende for Jægerspris Gods og stutteri i disse år.

I 1773 skænkede kong Christian d. 7' hele Jægerspris Gods til sin halvbroder, arveprins Frederik, der her lod gennemføre mange landboreformer under ledelse af sin dygtige inspektør, den kendte landøkonom og senere amtmand Esaias Fleischer. Arveprinsen, der var stærkt påvirket af sin tidligere lærer, statsmanden Ove Høegh Guldberg, havde stærke nationale og historiske interesser, hvilket på Jægerspris medførte, at egnens mange oldtids-minder blev genstand for undersøgelser, ligesom han lod rejse stene, der mindede nutidens slægter om vore gamle sagnkonger, og senere rejstes et Pantheon med mindestøtter af berømte landsmænd, dels i Slotshaven, dels i Slotshegnet.

I 1797 solgte arveprinsen Jægerspris Gods til kronen, og det var nu i en lang årrække kongeligt domæne, og i de kommende år holdtes der her bl. a. et stort Schäferi, der lededes fra Frederiksborg stutteri. I disse år frasolgtes bøndergodset til fæsterne, og alt i alt kostede godset i denne tid staten en del penge.

I 1854 købte Kong Frederik d. 7' Jægerspris Gods for en sum af 600.000 Rd., og senere tilkøbte han Egelundsgården. Kongen, der var stærkt tiltrukket af egnens mange oltids-minder, opholdt sig meget på Jægerspris sammen med grevinde Danner, der ved kongens død i 1863 arvede godset. I haven øst for Slottet lod grevinden opstille H. V. Bissens marmorbuste af kong Frederik d. 7', og da hun selv døde i 1874, blev hun efter kongens ønske bisat i slotshaven, hvilende i en marmorsarkofag i en åben gravhøj, ved hvis fod de tre fynske runestene står.

Ved Grevinde Danners død overgik Jægerspris Gods til en stiftelse, der bærer kongens navn, og i fundatsen af 30' oktober 1873 udtaler grevinden: »Ledet af det Ønske, at stifte et varigt Minde om min højtelskede Gemal, Hans Majestæt Kong Frederik VII, og om den Kærlighed og Omhu, hvormed høj salig Kongen omfattede selv den fattigste og mest hjælpeløse af sine Undersaatter, har jeg besluttet at grundlægge en Stiftelse, hvis Bestemmelse skal være under Navn af Kong Frederik VII' s Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn, især af Almuen, oprettet af Louise Christine, Lensgrevinde af Danner, at yde fattige og ulykkeligt stillede Pigebørn Ophold, Undervisning, Opdragelse og Uddannelse til dygtige Tjenestepiger, samtidig med at Jægerspris Ejendom og navnlig Slottet med dets Omgivelser altid sikres en, de Minder, som dertil knytte sig, værdig Vedligeholdelse«.

I overensstemmelse hermed skænkede grevinden alle sine ejendomme i Horns Herred til denne Stiftelse, ligesom hun i sit testamente gjorde denne til sin universalarving.

Jægerspris Hovedgaard er i dag forpagtet af det danske militær, der anvender en del af markerne til skydeøvelser, for de danske soldater.

Louiseholm
Dråby Sogn, Horns Herred. Matr. nr. l ak af Jægerspris.
Gården ligger 4 km nord for Jægerspris.
Ejer: Kong Frederik d. 7's stiftelse.
Louiseholm er oprettet i slutningen af 1850'erne af kong
Frederik d. 7' og opkaldt efter grevinde Danner.
Det samlede areal udgør i 1966 270 tdr. land (149 ha), der
fordeler sig således: Ager: 227 tdr. land (125% ha), eng: 40
tdr. land (22 ha) samt have og gårdsplads: 3 tdr. land (1%
ha).
Agerjorden, der ligger samlet ved gården, er af ret forskel - ligartet bonitet, vekslende fra gammel, hævet havbund,

 bestående af god sandmuld, til meget let sandmuld.
Underlaget er ligeledes ret vekslende, dels ler,
dels sand og grus. Terrainet er jævnt med undtagelse af
enkelte bakker. Kultur og gødningskraft god.
 
Den herskabelige hovedbygning er af grundmur med
skifertag. Den har frontspids til haven og takkede gavle.
Avlsbygningerne er solide, velholdte huse med fast tag. Der
hørte 2 arbejderhuse til gården, som nu er revet ned.
Markerne drives med store moderne redskaber og hovedbygningen er lejet ud. Der er ingen dyr mere.

Orebjerg
Orebjerg er en gammel gård, som nævnes første gang i 1329. Gården ligger i Krogstrup Sogn.
Hovedbygningen er opført i 1780 og ombygget i 1856.
Orebjerg Gods er på 406 hektar -224 tdr. land.
Godset stammer fra 12 -1300 tallet, men nævnes første gang 1329, hvor det fungerede som sædegård og tilhørte Peder Grubbe. Godset lå dengang på en holm omgivet af vådområder, der gav en naturlig beskyttelse mod fjender. Resterne af voldstedet kan stadig ses som vandløb og søer i den store have bag hovedbygningen. Den nuværende 3 fløjs hovedbygning er opført i 1780 og ombygget til engelsk landskabsstil i 1856.
Der er ingen adgang til godset, der er i privat eje.
Gennem porten til gårdspladsen kan hovedbygningen betragtes. Over for godset ses det specielle vandtårn, som er bygget omkring 1922
Den spændende historie om den gamle gård, der i løbet af middel-alderen blev delt i 4 mindre gårde og senere samlet igen til en gård, de mange ejere og om deres liv her, kan læses i Historisk Forenings årbog 1998 ”Herremænd på Orebjerg”
Der er rigtig mange foto fra perioden omkring 1920 til 1950. Sidebygningen sættes i stand.

Ejere af Orebjerg:
(1327-1336) Peder Grubbe
(1336-1386) Peder Pedersen Grubbe
(1386-1396) Hemming Jensen Krag
(1396-1412) Margrethe 1.
(1412-1609) Kronen
(1609-1625) Breide Rantzau
(1625-1635) Kaj Rantzau

(1635-1641) Anne Lykke gift Rantzau
(1641-1655) Frantz Lykke
(1655-1660) Christence Lykke gift Brockenhuus / Frantz Brockenhuus
(1660-1667) Christence Lykke gift Brockenhuus
(1667-1689) Frederik von Arenstorff
(1689-1698) Augusta Elisabeth von Rumohr gift von Arenstorff
(1698-1735) Christian von Arenstorff
(1735-1745) Adolf Andreas von der Lühe
(1745-1746) Christian 6.
(1746-1748) Frederik 5.
(1748-1763) Jonas Jørgensen de Svanenskiold
(1763-1798) Niels Jørgensen de Svanenskiold
(1798-1801) Johanne de Neergaard gift de Svanenskiold
(1801-1805) Peder Jørgensen de Svanenskiold
(1805-1821) Preben Bille-Brahe
(1821-1827) Den Danske Stat
(1827-1854) O.G. Müller
(1854-1880) Johan Friedrich Hellmers
(1880-1914) Carl Johan Hellmers
(1914-1922) H. Madsen
(1922-1938) Ferdinand Theodor Alsing
(1938-1947) Slægten Alsing
(1947-1975) Helge E.A. Palsbøll
(1975-1992) Claus Palsbøll
(1992-1995) Jørn E. Jensen
(1995-2003) Jørn E. Jensen / Jeppe L. Jensen / Thomas J. Jensen
(2003-) Pagterold ApS v/a Jørn E. Jensen / Thomas J. Jensen /
Bent Jeppesen

Pagterold Hovedgaard
Krogstrup Sogn, Horns Herred. Matr. nr. l af Krogstrup m. fl. Gården ligger 1½ km syd, syd, øst for Krogstrup Kirke.
Det samlede areal udgør ca. 225 tdr. land (124 ha), der fordeler sig således: Ager: 222 tdr. land (1221/2 ha) samt have, park, gårdsplads m. m.: 3 tdr. land (1½ ha). Hartkorn: 25½ td. Agerjorden består af lermuld på lerunderlag. Terrainet er dels jævnt (størstedelen), dels let kuperet. Kultur og gødningskraft god. Der er drænet overalt. Jagten på Pagterold er god med en passende og meget alsidig vildtbestand. Hovedbygningen, der ligger nord for haven, er opført af grundmur i et stokværk med gennemgående frontspids. Den har tag af eternit skifer og rummer en stor og velindrettet lejlighed med alle nutidens bekvemmeligheder. Af avlsbygningerne er den store lade bygget af kampesten med tag af eternit, staldbygningerne er af hvidkalket grundmur med trætrempel og tag af eternit. Der hører til gården 2 huse med ialt 3 lejligheder.

  Besætningen bestod i 1966 af 35 grisesøer og ca. 200 fedesvin, få heste og køer. Gården ligger højt og i kønne omgivelser. Pagterold var formentlig tidligere en hovedgård, men man ved kun lidt om gårdens tidligste historie. Sammen med sædegården Orebjerg (Overberg) hørte den i lang tid under godset Svanholm, hvorfra de to gårde solgtes i 1805. Under landbrugskrisen måtte staten i 1820'erne overtage begge gårde på grund af skatterestance. I 1854 købtes Orebjerg og Pagterold af daværende forpagter på Jægerspris, J. F. Hellmers, hvis søn, Carl Johan Hellmers, i 1901 solgte Pagterold til købmand Chr. Nielsen, der 10 år senere afhændede den til proprietær C. J. Kühnel.· Denne solgte i 1946 til godsejer Peter Olsen, Nyvang ved Holbæk, af hvem Gunnar Jensen købte Pagterold i 1961 efter at have haft gården i forpagtning igennem en årrække.
I 1990 solgtes gården til Jørn E. Jensen, og gården drives med kornavl og er en del af stordriften Pagterold Aps.

Storgården
i Krogstrup sogn, Horns Herred. Matr. nr. 12 a m. af Dalby. Gården ligger 2½ km N-V for Krogstrup Kirke.
Det samlede areal udgør ca. 350 tdr. land (193 ha), der fordeler sig således: Ager: 282 tdr. land (155% ha), skov: 40 tdr. land (22 ha), eng 12 tdr. land (6% ha), frugtplantage: 8 tdr. land '(4% ha) samt have, park, gårdsplads m. m.: 8 tdr. land (4% ha). Hrtk.: 30% td.
Agerjorden, der er samlet ved gården, består overvejende af sand-blandet muldjord på blandet underlag.

Terrainet er jævnt, kultur og gødningskraft god. Skovens bevoksning er blandet.
Der er en god jagt på Storgården. Der findes råvildt og er i øvrigt en passende bestande af harer, fasaner og agerhøns, ligesom der normalt er et godt andetræk og en del skovduer.

Den fritliggende gamle hovedbygning var opført af gulkalket grundmur med høj kælder. Den havde tegltag, frontspids og rummede en stor og god bolig med nutidens bekvemme-ligheder. I den del af hovedbygningen var indrettet bolig til gift bestyrer.
Avlsbygningerne er gode, velholdte og moderne indrettede huse, alle med fast tag (pandeplader og eternit). Laden er ombygget i 1942, og i 1952 byggedes en ny svinestald vest for gården. I den østre længe er indrettet værelser til elever (bad, el-opvarmning osv.). Gården er fuldt mekaniseret, såvel med kørende som fast materiel (mejetærskere, korntørreri og silo til 4.000 tdr. korn). Gården drives kvægløst.
Den gamle hovedbygningen nedbrændte i 1973, men en ny og moderne hovedbygning pryder i dag Storgården.

Storgårdens ejere:
(1748-1763) Jonas Jørgensen de Svanenskiold
(1763-1798) Niels Jørgensen de Svanenskiold
(1798-1801) Johanne de Neergaard gift de Svanenskiold
(1801-1805) Peder Jørgensen de Svanenskiold
(1805-1821) Preben Bille-Brahe
(1821-1827) Den Danske Stat
(1827-1854) O.G. Müller
(1854-1882) Otto Müller

(1882-1899) Jens Christian Bille-Brahe
(1899-1901) Preben Vilhelm Bille-Brahe
(1901-1909) Frederik Lassen Landorph
(1909-1914) Ch. H. Christensen
(1914-1920) C. Ulrich Petersen / H. Riis Hansen
(1920-1930) Elias J. Eliasen
(1930-1970) A. Rand
(1970-2007) Karsten Falkentoft

Svanholms gamle historie
Svanholm blev bygget i Middelalderen på en holm i en sø eller sump i det store
skovområde, hvoraf kun Jægerspris Skovene findes endnu.
Man ved ikke meget om den første tid, bl.a. fordi de ældste bygninger blev afbrændt under
Grevens Fejde i 1530erne, og godsets dokumenter blev stjålet. Det vides dog, at familien
Bille, den betydeligste af alle Svanholm-adelsslægterne, havde Svanholm fra 1454 til 1609
og foretog store udvidelser af arealet.
Andreas von der Lühe opførte i 1744 den nuværende hovedbygning i senbarok, som et palæ
med to lavere sidefløje. Under sidefløjene er der bevaret hvælvingskældre fra tidligere
anlæg.

 I 1745 købte rigets kronprins (senere Frederik V) godset og solgte det videre til
degnesønnen Johannes Jørgensen (hvis søn blev adlet de Svaneskjold).
Efter 3 generationer de Svaneskjold vendte Bille-familien tilbage til Svanholm i 1805. Den
følgende periode var en tid med fremgang. Fæstebønderne blev selvejere, der blev plantet
skov, bygget ny ladegård og meget mere.
Billerne blev på Svanholm lige til Statens Jordlovsudvalg i 1934 købte godset og
udstykkede 400 hektar jord til statshusmandsbrug. Året efter blev Svanholm solgt videre
og siden er det ikke de gamle adelsslægter, der har ejet Svanholm ­ måske en væsentlig
grund til at godset i 1978 kunne blive købt af et kollektiv.

Jægerspris Mølle

I Møllebogen i Christian den V's Matrikel står den første Abrahamstrup Mølle (1677 Jægerspris) som opført mellem år 1415 og 1458.

Møllen nævnes første gang i 1518, da Christian II får tilskødet en mølle i Draaby Sogn. I 1518 omtales en mølle i Landerslev og en i Draaby. Draaby Mølle har formentlig ligget der, hvor Jægerspris Mølle ligger i dag.

Både i 1600 - og i 1800-tallet omtales møllen som værende i forfald. I 1826 var Møllen så nedbrudt, på en ny måtte opføres.

Frederik den VI ejede en Hollandsk Vindmølle i Odsherred, Holtens Mølle.

Denne Mølle havde så stærke konkurrenter, at den ikke kunne klare sig der, og i 1830erne blev den flyttet til Jægerspris. 

I 1854 fik Frederik den VII skøde på Jægerspris Slot og dermed også på møllen - i januar 1854 nedbrændte møllen.

Frederik den VII lod i årerne 1854-55 opføre en ny mølle - en stor Hollandsk Mølle, med et vingefang på 24 meter.

I 1924 knækkede vingeakslen, og møllen stod uden vinger frem til 1969.

I stedet for en ny aksel og nye vinger, blev der installeret en dieselmotor til at trække kværnene.

Møllen var i funktion til 1954.

Det tilhørende Bageri på Møllegården fungerede frem til 1964.

   Åbent:Lørdage kl.13 - 16 fra 4. lørdag i juni til 3. lørdag i augustEntre kr. 20 pr. voksen Børn skal ledsages af voksne

Kort om Møllen:

I 1976 blev Møllegården revet ned for at give plads til bebyggelsen Møllehegnet.

I 1966 begyndte man at tale om restaurering af Møllen.

I 1967 var der for første gang afholdt byfest i Jægerspris, hvorfra overskuddet skulle gå til Møllens restaurering.

I 1969 blev Møllen indviet som arbejdende museumsmølle, med nye vinger.
Møllen kunne igen kværne korn til mel på den rigtige måde, med vindkraft.

I juli 2001 blev den næsten 150 årige mølle ramt af et kraftigt lyn, som brækkede den ene vinge i stykker.

I juni 2003 indviedes Møllen igen, og nu har vingerne fået den originale længde på 24 meter.

En håndsmedet vindfløj med Frederik den VII's monogram sidder øverst på møllehattens kugle, og er smedet af tidligere borgmester og smed Poul Madsen.

Møllen er åben lørdag fra kl. 13,00 til 16,00
 fra 3. lørdag i juni til 2. lørdag i august.

Der er Entre  og  børn skal ledsages af voksne

Hvert år er der den 3. søndag i juni mølledag i hele landet og man kan gratis komme ind og se møllen i funktion.

Ved god vind males korn til mel.
 

Jægerspris Slot

Jægerspris slots hjemmeside

Færgelunden